Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

MATERIALER

WHAT WE ARE MADE OF

Alle vores produkter er omhyggeligt lavet til at blive elsket og brugt i lang tid, med den hensigt at de vil efterlade et mindre CO2-aftryk på vores planet. Vi udvælger nøje vores materialer, der alle er genanvendte og certificerede bæredygtige. 

ECONYL®

ECOVERO

BOMULD

POLYESTER

ULD

CERTIFICERINGER

GOTS- Global Organic Textile Standard er en international standard for forarbejdning af økologiske tekstiler. Standarden tager højde for hvert trin i produktionen - fra dyrkning og forarbejdning af certificerede organiske fibre til fremstilling, indpakning og distribution. GOTS certificeringen kræver, at minimum 70 procent af produktet består af certificerede økologiske fibre, og at alt kemi som fx farvestoffer opfylder særlige miljømæssige krav. Certificeringen er din garanti for, at de tekstiler du køber, er både økologiske, fri for kemi og produceret socialt ansvarligt. 

OEKO-TEX standard 100- Standard 100 OEKO-TEX er en af verdens mest kendte certificeringer for tekstiler testet for skadelige stoffer. De forskellige test udføres af uafhængige OEKO-TEX® partnerinstitutioner, hvor der tages højde for adskillige regulerede og ikke-regulerede stoffer, som kan være skadelige for menneskers sundhed. I mange tilfælde rækker grænseværdierne for STANDARD 100 ud over nationale og internationale krav. For at en artikel kan opnå OEKO-TEX® standard 100 certificeringen skal hver komponent i den respektive artikel testes fri for skadelige stoffer.

EU-ECO label- EU-Blomsten er det officielle europæiske miljømærke, der har til formål at mindske den samlede miljøbelastning fra produktion og forbrug. EU-Blomsten ser på hele produktets livscyklus og de miljøproblemer, der opstår undervejs - til gavn for mennesker, miljø og jordens ressourcer. Miljømærket stiller specifikke krav til de enkelte produkttyper, men fælles for dem alle er, at de lever op til strenge miljø- og kemikalie krav. EU-blomsten er din garanti for at produkterne er fremstillet under hensyn til miljøet ved bl.a. at begrænse brug sundheds- og miljøskadelige stoffer samt sikre reduceret vand- og luftforurening.

FSC®- FSC certificeringen er en international mærkningsordning til at sikre ansvarlig skovdrift. Kravene bag FSC-certificeringen dækker miljømæssig-, social-, og økonomisk ansvarlighed. FSC arbejder både for natur og menneskers vilkår i verdens skovområder. Gennem skovcertificering er FSC med til at sikre gode forhold for biodiversitet, vandmiljø og skovarbejdere over hele verden. FSC bakkes op af anerkendte NGO’er som WWF Verdensnaturfonden og Verdens Skove.

emballage-kvadratisk.jpg__PID:047f2e85-0de7-46c5-8a41-2b1abf9701fc

EMBALLAGE

Hos FLAPH forsøger vi altid at minimere brugen af emballage. Når du modtager en pakke fra os vil dine varer først være pakket i en pose, af 100 % genanvendt PE-LD, fra leverandøren. Posen skal sikre, at produkterne ikke beskadiges under transporten.

Derefter sendes dine varer samlet i vores Paptic forsendelsespose, der er et 100% plastfrit, bæredygtigt og bionedbrydeligt produkt. Materialet består af træbaserede cellulosefibre og er produceret med FSC®-certificeret papir, hvilket betyder, at fibrene stammer fra træer, der kommer fra bæredygtige drevne skove og andre kontrollerede kilder.